Coolmax® Adaptor Traveller Liner fra Sea to Summit er en både let, kompakt og meget behagelig lagenpose, der som navnet antyder er fremstillet af det bløde Coolmax® -materiale.
Coolmax® er et både meget let, dejlig blødt, smidigt, svedtransporterende og fantastisk hurtigttørrende materiale, som samtidig har fine varmeregulerende egenskaber, så lagenposen kan bruges under mange forskellige temperaturforhold.
Coolmax® Adaptor Traveller Liner er mumieformet med boksformet fodende, så det passer i de fleste soveposer, og kontrastfarven ved kraven gør det nemt at finde lagenposens åbning. Lageposen vejer blot 248 gram og leveres i praktisk pakkepose – og den kan selvfølgelig maskinvaskes, når det trænger.
Der er mange gode grunde til at investere i eller lave sin egen lagenpose. Den skåner effektivt soveposen for sved, fedt, skidt og snavs fra kroppen – alle ting, der nedsætter soveposens levetid betragteligt! Og så giver lagenposen lidt ekstra varme til soveposen, ligesom den er fiks at have med på vandrehjem eller i hytter, hvor man selv medbringer sengelinned. Eller busrejserne, hvor man slipper for at slæbe sin store sovepose med ind i bussen, men i stedet kan have den kompakte lagenpose med i inderlommen.
Lagenposer laves typisk i bomuld, svedtransporterende kunststof, silke eller fleece, der i nævnte rækkefølge giver ekstra varme til soveposen. Typisk giver en bomuldspose blot et par grader ekstra, kunststofposen tre-fire grader, silkeposen godt fem grader og fleece-posen seks-otte grader.
Læs om, hvordan du holder varmen i soveposen her >>>
Derudover er det oftest kun lagenposen, der trænger til at blive vasket efter turen.















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.